The Sims™-nyheder

Ti ting du bør vide om den nye karriereopdatering

16. dec. 2014 Kommentér

Vi har været vildt begejstrede for at se spillernes kreativitet efter den gratis spøgelses- og svømmebassin-opdatering. Vi glæder os til at se, hvad I finder på med de fire nye karrierestier, som følger med dagens opdatering. Der er også nogle overraskelser til jer! Her er de ti vigtigste ting, du bør vide:

1.       Der er kommet to nye stier til forretningskarrieren: Din simmer kan kravle til tops i den hårde forretningsverden og ende som Økonomisk bagmand eller Industrimagnat.   

2.       Der er kommet to ny stier til sportskarrieren: Din simmer kan tjene penge på at flekse med musklerne ved at få en plads på æresvæggen eller ende som hr. eller frøken Solsystem.

3.       Nye tøjsæt: Hver karriere byder på nyt karrierespecifikt tøj, som udvikler sig, efterhånden som din simmer avancerer i karrieren. Og helt ærligt, hvem har ikke altid drømt om et gyldent joggingsæt?

4.       Nye genstande og belønningsinteraktioner: Simmerne bliver belønnet med særlige genstande og låser op for unikke interaktioner, efterhånden som de stiger i karriereniveau. Tør din simmer give falske investeringstips eller prøve at motivere andre simmere til at træne?

5.       Nye karrierebelønningsrum: Efterhånden som dine simmere avancerer i deres valgte karrierer, låser de op for særlige belønningsrum i Byg, så du kan udstyre deres hjem med de sejeste ting fra sports- og forretningsverdenen.

6.       Nye galleriopdateringer: Vi har opdateret Galleriet med bl.a. avancerede og tilpassede filtre. Hvis du vil se, hvad der følger med i spilopdateringen, kan du læse opdateringsnoterne her.

7.       Det er ren forretningsnissen:  Mens de andre havenisser dovner den i baghaven eller foran svømmebassinet, så har Det er ren forretningsnissen absolut ikke tid til den slags pjank og pjat. Han har steder at være, folk, der skal ses, og møder, der skal holdes.

8.       Snyd med flyt genstande: Lige som du troede, at det ikke kunne blive bedre, så kan vi nu fortælle, at denne opdatering giver dig mulighed for at snyde med flytning af genstande! Nu kan du skabe unikke objekter ved at kombinere to eller flere genstande. Du kan f.eks. kombinere en seng med gardiner for at lave en himmelseng. Du kan snyde med alle slags genstande. Du kan også bare lave et virkeligt rodet rum!

Sådan aktiverer du snydekoden:

1.       Tryk på Ctrl-Shift-C for at få adgang til spilkonsollen.

2.       Skriv “testingcheats true”

3.       Skriv “bb.moveobjects”

4.       Tryk “Ctrl-Shift-C” for at lukke tekstboksen

5.       Gentag trin 1-4 for at slå snydekoden fra igen.

·         Vær opmærksom på, at du ikke kan flytte de påvirkede genstande, når snydekoden er slået fra. Flyt genstand-evnen bliver fjernet.

9.       Juletrøjer: Det er jo ikke en rigtig juleopdatering uden juletrøjer! Fansene stemte på juletrøje #4, og det lykkedes os at snige nogle flere ind i opdatering, så din simmer kan fejre julen med stil.

10.     Julepynt: Julefejringen stopper ikke der! Julefest-pakken byder på nydelige dekorationer og andre sjove ting til din simmers garderobe. Nedenfor kan du læse, hvordan du downloader denne skønne og gratis julegave.

Du skal bare logge ind på din Origin-konto og starte The Sims 4 for at downloade opdateringen.

Vi håber, at du og dine simmere får en glædelig jul!

Vær en del af samtalen: Følg os på Twitter, synes godt om os på Facebook, og abonnér på vores YouTube-kanal.


 

Sådan indløser du den gratis Julefest-pakke til The Sims 4

Følg disse trin for at indløse den gratis Julefest-pakke:

1.       Lås op for Julefest-pakken ved at logge ind på Origin og starte The Sims 4.

2.       I hovedmenuen og Galleriet fra The Sims 4 vil du kunne se bannere, der annoncerer muligheden for at indløse Julefest-pakken.

3.       Klik på et banner for at aktivere en skærm, der automatisk placerer Julefest-pakken i din indkøbskurv.

4.       Du behøver ikke at tilføje betalingsoplysninger for at indløse pakken.

5.       Derefter bliver du ført hen til en ordrebekræftelsesside. Klik på "Luk"-knappen.

6.       Når du har trykket på "Luk", får du en besked om, at indholdet er klar til download.

7.       Klik på “Ok”-knappen.

8.       Når pakken er blevet downloadet, får du en besked om, at Julefest-pakken er blevet installeret i dit spil.

9.       Du skal genstarte The Sims 4 for at se indhold fra Julefest-pakken i dit spil.

10.     Alternativt kan du også indløse Julefest-pakken gennem Origin.com. Bare følg instruktionerne på skærmen for at downloade og installere pakken i spillet.

*DETTE TILBUD LEVERES TIL DIG SOM DEL AF EN KAMPAGNE OG UDGØR IKKE ET KREDIT-, BETALINGS- ELLER GAVEKORT. TILBUDDET UDLØBER DEN 16. DECEMBER 2016. KRÆVER THE SIMS 4 (SÆLGES SEPARAT).