The Sims™-nyheder

Hvad er en Game Pack?

19. dec. 2014 Kommentér

Jeg har arbejdet med The Sims 4-holdet på noget sjovt. Jeg har virkelig glædet mig til at fortælle jer om det, for jeg ved, at det vil give jer endnu flere muligheder for at fortælle underlige og utrolige historier med jeres simmere.

To ord. Game Pack. Hvad er en Game Pack, spørger du? Game Packs findes kun i The Sims 4. Vores første Game Pack udkommer til januar 2015, men inden vi fortæller om den, vil vi gerne forklare, hvad en Game Pack er.

For cirka ni år siden i The Sims 2-dagene introducerede vi Xtra pakkerne i The Sims-serien for at give jer nye muligheder at fortælle historier med jeres simmere på. Xtra pakkerne fokuserede på særlige temaer og indeholdt tøj, frisurer, møbler og indretningsgenstande.

I The Sims 4 fortsætter vi den tradition, mens vi giver jer ENDNU flere muligheder for at fortælle jeres historier, eftersom Game Packs indeholder nye spilfunktioner, nye genstande og nyt tøj, der er baseret på et fælles tema. Fordi vi kan udvide jeres spiloplevelser med Game Packs, kan vi også give jer nogle af de ting, som I har bedt os om, og det er vi virkelig glade for.

Men hvad kan du forvente af den første Game Pack, der udkommer i starten af 2015? Du kan tage dine simmere med på en rejse til Granite Falls, hvor de kan udforske nogle helt nye omgivelser. Træerne er fyldt med nye spilmuligheder. Lejrbålssange, ristede pølser og bjørnekostumer, ih dog!

Så det var et lille smugkig på det, der er i vente. Der kommer snart mere!

Vi snakkes ved, simmere!

-SimGuru Grant

Vær en del af samtalen: Følg os på Twitter, synes godt om os på Facebook, og abonnér på vores YouTube-kanal.