The Sims™-nyheder

Hjælp os med at vælge en titel til fællesskabets Stuff Pack!

6. sep. 2017 Kommentér

Velkommen simmere! Vi er godt i gang med udviklingen af den nye Stuff Pack, som vi skaber i samarbejde med fællesskabet, og nu er tiden kommet til at finde den officielle titel. Hvis du først lige har hørt om det her projekt, så er dette den femte afstemning i forbindelse med udviklingen af denne pakke, og du skal være velkommen til at læse mere om de tidligere afstemningsresultater. Vi er lige gået i gang med den fulde produktion, hvilket betyder, at vi har travlt med at udvikle en række funktioner, der føjer vasketøj til spillet. Men mere om det senere ... 

I dag skal I stemme om fire gennemtjekkede titelnavne. Disse titler har gennemgået præcis samme grundige udvælgelsesproces som vores andre pakker. Det hele starter med at producerne og nogle af folkene fra marketingholdet finder på en masse ideer. Derefter finder vi frem til vores favoritter. Når vi har clearet listen hos vores interne forretningsgrupper, tager vi kontakt til EA-holdene i de forskellige lande rundt omkring i verden, hvor The Sims bliver solgt. De hjælper os med at gennemføre et sidste tjek, så vi kan sikre os, at oversættelserne matcher den originale idé med titlen, og at de ikke skaber uventede kulturelle eller sproglige problemer.

Vi har allerede gennemført ovenstående proces og har fundet frem til fire potentielle navne til denne Stuff Pack. Alle lande har godkendt valgene. Nu mangler vi bare at høre din mening:

Afstemningen slutter d. 8/9 2017 kl. 19.

https://www.surveymonkey.com/r/PackTitleVote

Når vi skal vælge en titel, så er det vigtigt at titlen beskriver indholdet af pakken, så vi kan fange folks opmærksomhed. En Stuff Pack har som regel et noget mindre omfang en de andre pakker til The Sims, og derfor er det vigtigt, at titlen er direkte og rammende. For nylig udkom “Tumlingeindhold”, og den titel viser jo præcis, hvad pakken indeholder. “Cool køkkenindhold” var en titel, hvor vi forsøgte at præsentere pakkens indhold og stil på en lidt mere finurlig måde. “Cool” henviser til den seje og kølige ismaskine, og køkkendelen forklarer vist sig selv. Gad vide, om den dobbelte betydning blev bevaret efter de forskellige oversættelser?

I forbindelse med denne afstemning vil jeg løfte sløret for to forslag, som vi overvejede, men som i sidste ende ikke fik en plads på stemmesedlen. Først var der en del, der gerne ville have “Stuffy McStuff Pack” med på listen. Hvis du ikke forstår referencen, så prøv at lave en internetsøgning på Boaty McBoatface. Selvom denne titel var et godt eksempel på den populærkulturelle humor, som The Sims er kendt for, så nåede vi frem til, at den ikke fortalte nok om, hvad pakken egentlig indeholder. Vi overvejede også at finde på en titel, der viste, at pakken var skabt i samarbejde med spillerne, hvorfor vi overvejede ideer som “Spillernes valg-indhold”. Men i sidste ende tænkte vi, at det var lidt ekskluderende over for de spillere, der ikke deltog i projektet, og at det ikke ville give mening for fremtidige spillere, som ikke kender til pakkens historie.

Udviklingen af pakken er nu i fuldt sving. I sidste uge gik vi officielt ind i produktionsfasen, hvor alle de forskellige hold arbejder aktivt på de nye funktioner i pakken. Før det var vi i “præ-produktionsfasen”, som startede helt tilbage, da projektet blev præsenteret i april. I præ-produktionsfasen arbejder vi på at lave en grundig plan for alt det, vi vil skabe, så produktionsfasen ikke kører af sporet. Det er her, hvor vi finder på designideer, laver illustrationer og mødes for at diskutere, hvordan vi implementerer de nye funktioner. Nu hvor produktionen er i gang, kan vi snart fortælle jer mere om udviklingen af pakken!

Efter dagens afstemning får I en chance mere for at påvirke denne pakkes udseende. I næste uge kan I være med til at vælge det ikon, der skal repræsentere pakken

  • Afstemning om pakkens ikon (13.-15. september): Vi præsenterer en række forslag, og I skal være med til at vælge det billede, der kommer på forsiden af pakken, og som vises i spilkataloget.

Find svar på ofte stillede spørgsmål i vores FAQ.

Følg os på Twitter og Instagram, synes godt om os på Facebook, og abonnér på vores YouTube-kanal.

Når du indsender feedback eller materialer, giver du automatisk EA alle de nødvendige rettigheder til at bruge det indsendte materiale i alle former og til alle formål uden at kreditere, meddele eller at kompensere dig. Jeres stemmer hjælper os med at træffe valg, men i sidste ende er det EA, der bestemmer. Denne pakke vil blive solgt til en pris, der svarer til prisen på tidligere Stuff Packs.

*Kræver The Sims 4-grundspillet (sælges separat) samt alle spilopdateringer.