The Sims™-nyheder

Du er inviteret: The Sims 4 Luksusfest udkommer i næste uge!

13. maj 2015 Kommentér

Glæd dig til glimmer og glitter

Vi er begejstrede for i dag at kunne præsentere den første Stuff Pack til The Sims 4! Den hedder The Sims 4 Luksusfest* og udkommer i næste uge den 19. maj. Som alle rutinerede Sims-spillere vil vide, så indeholder Stuff Packs nyt tøj og møbler med et udvalgt tema. Men Stuff Packs i The Sims 4 byder også på nye spilfunktioner.

Lad os fortælle lidt mere om Luksusfest.

Luksusfest handler om røde løbere og de mest eksklusive fester, der bliver ved indtil morgengry, og som fortjener – nej, kræver – et publikum, der er klædt på til lejligheden. Pakken indeholder fantastiske kjoler, jakkesæt, makeup og tilbehør til simmerne i dit nabolag. Du vil kunne sætte scenen for festen med pulserende, lysende og rytmeforstærkende genstande – som fx en ny bar, skulpturer og blæret lys, der giver nyt liv til dine barer og caféer.

The Sims 4 Luksusfest indeholder to sjove nye spilgenstande, der er uundværlige, hvis du vil holde den perfekte fest. Først er der banketbordet. Du kan dække det med dine simmeres egne retter eller hurtigt fylde det med enkle, nye forretter. Ingen bør feste på tom mave. Den anden spilgenstand er det nye mad- og drikkespringvand, som du kan stille på banketbordet. Fra toppen af springvandet flyder der alskens lækkerier, som fx tyk dekadent chokolade (perfekt til jordbær) og adskillige andre lækre delikatesser. Der er også plads til spillopper - især for simmere, der har stærke kulinariske eller mixologiske evner!

Vi glæder os. Og vi håber også, at I glæder jer. Invitationerne bliver sendt i dag, og festen begynder i næste uge. Find dine mest stilsikre venner, og deltag i vores luksusfest.

Følg med her for at få flere oplysninger, og sørg for at have festtøjet parat!

Vil du vide mere om The Sims 4? Find ud af, hvordan det er at optage musik på simlisk med Echosmith, eller se den seje The Sims 4-infografik.

Deltag i snakken! Følg os på Twitter og Instagram, synes godt om os på Facebook, og abonnér på vores YouTube-kanal.

*KRÆVER THE SIMS 4-SPILLET FOR AT SPILLE (SÆLGES SEPARAT).